Apps

Tilmeldt mig producthunt.com for at tage pulsen på hvad der sker på appmarkedet. En mulighed ville være at finde kopier en populær app fra USA og lancere den i Tyskland eller Danmark. Det er en gammel velkendt opskrift, som en uendelig række af forretningsmænd har benyttet sig af tidligere. Køleskabe, fjernsyn og computere blev jo alle udviklet i USA og senere kopieret og bygget verden over. Selvfølgelig er apps sværere at kopiere fordi internettet skaber et grænseløst fælles marked.

RSS Twitter-bot

Fik i morges en ide til en Twitter-bot som automatisk postede artikler fra udvalgte RSS feeds. Det viste sig dog at denne service allerede - som så meget andet - var bygget.

Bolt og de andre procentstjælere

Har efterhånden i en rum tid været irriteret over hvor mange firmaer - stort set, hvis ikke udelukkende, Amerikanske firmaer - som tager sig betalt i procent. Dette giver dem en enorm indtjening. En indtjening de grundlæggende stjæler fra sælger som uden deres monopoliserede platform kun svært eller overhovedet ikke kan drive forretning. Det seneste tilfælde af det og det også mest vulgære (fordi de promovere sig på at “demokratisere”) er bolt.com. De tilbyder en simpel embedded form hvor kunden på forskellige e-commerce sider kan tjekke ud (indtaste adresseoplysninger og betaling). Dette kan så blive gemt så det næste gang er nemmere for kunden (det er deres salgspitch, hallelujah).

På Bolt-skurkenes hjemmeside fremgår det naturligvis ikke hvad det “demokratiserende” produkt koster (altid et dårligt tegn). For at finde ud af det skal man til at Google (en forretning som ikke vil fortælle deres priser er jo absurd). Det viser sig at Bolt stjæler 15-25%, hvad jo er helt forrykt. For at købe for 100€ kan man risikere at Bolt-parasitten sluger 20€.

Min tese er at der grundlæggende er at alle priser i procent er stjæleri og ofte udnyttelse af en monopoltilstand. Det må næsten være en forretningsmulighed.

Fredag

I dag er det Fredag og jeg vejret er strålende. Jeg håber jeg kan komme i bedre humør og så komme ud og drikke med mine venner her. Tænker jeg vil cykle forbi en brætspilsbutik og se om de ikke har et godt barspil.

Fik også lige lavet en Makefile til at autogenerere skabelonen til min daglige indlæg. Indlæg er sorteret efter dato med følgende struktur:

└── 2021
    ├── October
    │   └── Friday.01.md
    └── September
        ├── Thursday.30.md
        ├── Tuesday.28.md
        └── Wednesday.29.md

Og kommandoen til at generere et nyt indlæg:

post:
  hugo new posts/`date +"%Y"`/`date +"%B"`/`date +"%A.%d"`.md