Flere og flere oplever øjensynligt angst ved at indgå i et forpligtende forhold. Dette man på engelsk kalder “fear of commitment” eller på dansk angst ved at binde sig eller forpligte sig. Denne “bindingsangst” kan have mange årsager fra lettere til svære, der trækker tråde tilbage til barndommen.

Dette er temaet i Wolfgang Krüger bog “Bindungsängste heilen” (da. hele bindingsangst). W. Krüger. Han er psykoterapeut og har i årtier arbejdet med klienter som har udfordringer med forpligtende kærlighedsforhold.

I den lettere ende findes angsten eller ulysten til at forpligte sig, hvis man har få fælles grundinteresser. Man taler forbi hinanden og ønsker at udforske forskellige ting i weekenden. En anden lettere bindingsangstudløser er hvis man tilpasser sig for meget. Partnerens ønske går forud for ens egne behov og lyster. På den måde udsletter man sig selv og modreaktionen mod selvudslettelse er: udløsning af panikangst ved tanken om at forpligte sig yderligere. Den angste partner trækker sig fra forholdet.

Mange gange er der tidlige faresignaler, såsom ubeslutsomhed, tøven og distance, når man dater en partner med bindingsangst. Går der hurtig lang tid mellem en partner kontakter en, modvilje mod at indgå aftaler eller ikke mødes hans venner kan det alt sammen være indikationer på bindingsangst.

Svær bindingsangst er modsat ovenstående ikke forankret så meget i det eksterne, men ens personlighed. Personer med stærk bindingsangst har en indre negativ dynamik som vedvarende forhindre dem i at udleve deres iboende urbehov for kærlighed. Det er en smertelig tilstand fordi bindingsangste personer, som alle andre, søger kærligheden men så snart en partner kommer for nær udløses en panikagtig angst.

Denne angst gør at de bindingsangste bryder kontakten og trækker sig. Angstreaktion fødes af lavt selvagtelse og en mangel på urtillid. W. Krüger pointerer at det ikke gælder den bindingsangste om at være bedre til nærvær men, at opbygge en egen selvstændig indre styrke og selvagtelse.

Behandling af bindingsangste er netop temaet i W. Krüger bog: “Bindungsängste heilen”. Bogen er skrevet som en hjælp til selvhjælp for bindingsangste personer. Indledende redegør W. Krüger for at mennesker er sociale væsner som selv i et mindre godt forhold har det bedre end alene. Og endog at Sigmund Freud mente at “kærlighed er det egentlige svar på døden” (altså kærligheden besejrer dødsangsten og dermed døden). Også rent biologisk kan mennesket ikke overleve uden forpligtende forhold. W. Krüger slutter af med en klinisk observation at det stort set altid går bedre i et forhold:

Bei fast allen Freunden und Patienten (und das gilt auch bei mir selbst!) konnte ich feststellen, dass es ihnen besser ging, wenn sie sich in einer halbwegs befriedigenden Partnerschaft befinden.

Derfor er denne higen efter kærligheden; naturlig, rigtig og sund. W. Krüger selvhjælpsanbefalinger kommer i 3 dele som indeholder adskillige praktiske øvelser (opfordringer), beretninger fra årtiers klinisk arbejde med bindingsangste patienter og en rolig men vedvarende videregivelse af livsvisdom:

  • 1. Forbedrelsesfasen
  • 2. Den succesfulde søgen
  • 3. Forholdet med dig selv

1. Forbedrelsesfasen

Den første fase, forbedrelsesfasen. Den fokuserer indad fordi den vigtigste grund for bindingsangst er massiv manglende selvværd. Begyndende forhold krakelerer fordi bindingsangste er for beskæftiget med sig selv og derfor får forholdet kun et halvhjertet forsøg.

Målet med denne fase er at grundigt arbejde med at forbedre selvværdet. Det tilskyndes gennem opfordringer til:

  • at reflektere over hvad der kendetegner ens personlighed fra andre?
  • hvad er dine 5 vigtigste egenskaber?
  • noter hver aften i et halvt år hvad man har gjort godt (hvad man har udvist af gode karaktertræk)
  • spørg venner eller familie om hvilke gode egenskaber man har

W. Krüger opfordrer til at man undlader at “hingive sig og vise tillid” på nuværende tidspunkt, men fokusere på at opbygge indre styrke gennem øget selvværd. Fokuser på at løse problemer. Dette giver øget selvværd og hjælper sekundært til at løse bindingsangsten.

2. Den succesfulde søgen

Den succesfulde søgen bygger videre på forgående afsnit som har:

  • styrket selvtilliden og selvstændigheden
  • styrket den indre aktivitet og klargjort at problemerne ligger hos den bindingsangste selv (og hermed også løsningen)

Nu rettes blikket mod en potentiel partner. Der skal som sagt 2 til tango, og derfor er det vigtig for den bindingsangste at være opmærksom på hvad man værdsætter hos en parter. Udgangspunket for at starte et ny forhold er selvfølgelig at man har afsluttet ens tidligere forhold helt.

W. Krüger opfordrer blandt andet til at:

  • noter gode egenskaber ved tidligere partnere
  • hvad skal ikke gentage sig?
  • hvilke hændelser udløste bindingsangst?
  • hvor gik det galt?
  • hvilke faresignaler var der?
  • hvad kan gøres for at modvirke det?
  • hvordan kan det forhindres i fremtiden?

Det overordnede spørgsmål: hvilke egenskaber ønsker du hos en partner? En vigtig del af et sundt forhold er også evnen til at sige “NEJ”. Det giver indre ro og stabilitet når den anden ved hvad man vil og ikke. Så lær at sige nej og mærk efter hvad du virkelig vil og ikke. Hertil kan der også være nogle negative handlingsmønstre fra barndommen som egentlig er uønsket, men som kræver selvindsigt i at kende og sige nej overfor. Dette udbydes i næste kapitel.

W. Krüger opfordrer til at være realistisk, tålmodig og åben. For bindingsangste at finde et langtidsforhold er selvfølgelig grænseoverskridende. Forsøg at genkende egne negative reaktionsmønstre og gå langsomt frem. Selverkendelse er en stor del af kuren.

3. Forholdet med sig selv

Den sidste fase er tilegnet dem som ikke gennem de forgåendes fasers konkrete opfordringer ikke har fået det betydelig bedre og ligefrem fundet et fast forhold. Hvis man på trods af sine kraftanstrengelser ikke har oplevet en betydelig forbedring gennem en 3-åring periode, så er en personlighedsudvikling som berører alle områder af ens tilværelse nødvendig.

W. Krüger opfordrer til at øge selvbevidstheden, kritisk reflektere over barndommen, intensivere venskaber:

Doch damit Sie diese Partnerschaft eingehen können, sollten Sie zunächst in der Gegenwart mehr Vertrauen erwerben, dann erheblich selbstbewusster werden, aber auch verstärkt die Kindheit reflektieren, Ihre Freundschaften intensivieren, Ihr Durchsetzungsvermögen erhöhen und dann können Sie auch fundiert und souverän über Ihr Verhalten in Ihrer Liebesbeziehung nachdenken.

Til at assistere dette dybe psykologiske indgreb har W. Krüger et 6-punktsprogram, som han bruger i kurser og terapi. Barndommen er her af afgørende betydning.

3.1. Urtilliden

Et afgørende karakteristika for bindingsangste er en lille eller manglende urtillid. Urtilliden mangler når man som helt lille ikke har fået nok opmærksomhed nok. Derigennem dannes ikke den grundliggende vished om at intet virkelig truende kan ske i forpligtende forhold.

W. Krüger opfordrer til refleksion over: Hvordan var forholdet til ens forældre? Ofte er det godt til den ene og mindre til den anden. Denne indsigt kan forklare manglende urtillid og dermed afhjælpe det. Man søger jo ofte partnere som minder om ens forældre (og det forhold man havde), bevist eller ubevist.

3.2. Venskabspotentialet

Ofte undviger bindingsangste personer professionel hjælp hvor en psykoterapeut kan guide vedkommende igennem forskellige udviklingsfaser. Som erstatning kan intensive venskaber bruges. Venskaber indeholder stort potentiale til at videreudvikle sig selv, bygge tillid og få ærlig men kærlig feedback.

W. Krüger opfordre til at intensivere venskaber og se det som en kilde til psykisk styrke.

3.3. Barndommen

Gennem terapi med bindingsangste kan man ofte komme til et pludseligt og uforklarligt stop. Dette kan være fortrængte barndomsminder som påvirker vores opførsel. Disse indgroede overlevelsesmetoder har formet os og vores personlighed, på godt og ondt. Med mod og vilje kan man overvinde ens umiddelbare beskyttelsesmekanisme og ture at erkende og udbedre negative handlingsmønstre.

W. Krüger opfordrer til at forsøge at identificere, hvad grundfortællingen for min barndom er? Noter 5 minder fra den tidlige barndom. Var der problemer? En fjern far eller en dominerende mor? En skilsmisse? En bror eller søster som tog al opmærksomheden? Et barns reaktion på utryghed eller konflikt er at tilpasse sig og affinde sig med det. Dette kan medføre negative handlingsmønstre som kommer til udslag i voksenlivet og muligvis i relationen til andre.

3.4. Positive egenskaber

Erkendelse af egne positive egenskaber giver selvagtelse og øger ens bindingsevne. Kærlig og ærlig ros giver indre ro og styrke til bedre at indgå i sociale forbindelser. Det afviger fra narcissisten som netop ikke har nogen selvagtelse og selvindsigt og derfor ikke kan give sig selv ros, men derimod konstant er tvunget til at afkræve andre det. Det gør narcissisten forfængelig og anerkendelseskrævende.

3.5. Træde i karakter

Med et forhold kommer en stærk og naturlig vi-følelse. For bindingsangste er det vigtigt at lære sige nej og sætte grænser, at træde i karakter. Det er grundlæggende en ærlighed over for sig selv og ens partner.

En manglende evne til at træde i karakter kan stamme fra en besværlig pubertet hvor bruddet med forældrene var besværligt. Kunne man udleve sig selv uden at forældre satte for mange og strenge grænser? Eller skulle det hele foregå i hemmelighed? Dette kan bevirke alvorlig skyldfølelser.

W. Krüger skriver sådan under afsnittet “følelsesmæssig terror” om gennemgå puberteten i et restriktivt hjem:

Wenn ein junger Erwachsener nicht die Freiheit spürt, sich abzulösen und dennoch wieder willkommen zu sein, wird er später immer Panikgefühle bekommen, sobald eine Partnerschaft verbindlich wird… … Und das Tragische ist: Oft sind uns die zugrundeliegenden Ängste nicht bewusst.

3.6. Jeg’et

Personer med stærk bindingsangst mangler ofte ikke kun selvagtelse og selvværd, men også en grundlæggende selvfornemmelse. Usikkerheden kan ligge i ikke rigtig at vide hvem man selv er. Man er identitetsløs. Dette kan skyldes manglende forbilleder eller forbilleder (fx. forældre) som man ikke ønskede at efterligne. Dette kan skyldes svigt i barndommen fra ens forældres side. Intensive og hårde samtaler med ens forældre kan lette hjertet og give en energi til at vælge sin egen identitet.

W. Krüger opfordrer til at definere hvad der er det vigtigste for dig? Hvad skulle stå i din autobiografi?

W. Krüger slutter opmuntrende af med at stort set alle af hans bindingsangste klienter er lykkes med at få en langtidspartner. Man kan altså kurere bindingsangst hvis man målrettet arbejder med det. Det kræver naturligvis mod og vilje.