Forside fra afhandlingen Drei Abhandlungen zur Sexualtheorie

Sigmund Freud sparkede i 1905 en dør ind og ændrede samfundets seksualdiskurs permanent. Tidligere havde man forklaret seksualiteten gennem kristelige dogmer. Freud opfandt en helt nyt måde til at forstå og forklare menneskets seksualiteten. Sigmund Freud’s grundlagde psykoanalysen og satte menneskets seksualitet i centrum for forståelse af mennesket. I sin afhandling, Drei Abhandlungen Zur Sexualtheroie, gennemgår han barnets udviklingsstadier, hvor det gennemgår den orale og anale fase i den tidligere barndom.

Efterfølgende bliver barnet, i hvert fald drengebørn, til “Primat des Phallus”. Seksualtrangen aftager herefter indtil den slår massivt igennem i puberteten. Naturligvis er seksualitet påvirket af barndommens oplevelser og påvirkninger, som kan giver sig til udtryk gennem perversioner og neuroser. Et andet centralt punkt i afhandlingen, er den delvise normalisering af perversioner (og homoseksualitet) og at disse også forekom hos helt normale pæne mennesker. Det glæder dog, at anomale mennesker altid er seksuel anomale.

På udgivelsestidspunktet, 1905, var dette banebrydende og blev derfor også mødt med voldsom kritik. En kritik som man ironisk nok ikke finder hos spidsborgerlige i dag, men derimod hos feminister. De stødes sandsynligvis over hans ublu beskrivelse af kvinder som efter datidens målestok sandsynlgvis var ret progressiv. Som altid når læser historiske tekster så skal det kontekstualiseres, Sigmund Freud blev født i 1856 og ikke 1956.

Udover at være skrevet på et svært tilgængeligt akademisk tysk, så indeholder afhandlingen mange spændende og sjove ord og vendinger. Herunder:

  • Prägenitalen
  • Primat des Phallus
  • Genitalisierung
  • Psychoneurotikern
  • Perversionsneigungen
  • Geschlechtstrieb
  • Autoerotisch
  • Genitalzone
  • Masturbatorisch
  • Onanistischen
  • Latenzzeit
  • Sexualentbindungen
  • Konträrsexuale